Legepladser i byrummet

1. november 2017

Tirsdag den 17. september 2017 skrev Stefan i facebookgruppen ”Maribo” at han og hans far havde fået en idé til at skabe en legeplads i centrum af Maribo. 

At det så tilmed er et sted i byens midte hvor der i dag ligger en ualmindelig grim og misved-ligeholdt bygning som i sin tid var en smuk Irma butik, gør jo blot sagen endnu bedre.

Når det så er sagt, er det sin sag at få fingre i en bygning som ejes af en anden. Det er jo egentlig rimeligt nok at det er ejeren der bestemmer om hun/han vil sælge, men man kunne som beboer i kommunen godt ønske sig at ejeren ville tage sig en lille smule sammen når nu bygningen ligger midt i byen og derved er til gene for alle andre.

At det kan blive en udfordring af få fingre i lige netop den plads, gør det jo ikke mindre interessant med ideen om en legeplads; hvis den ikke kan komme til at ligge på Irma-pladsen, hvor kan vi så etablere den?

I forbindelse med Banepladsen?

På COOP´s gamle parkeringsplads ved Lollands Centeret?

Foran Administrationsbygningen på Jernbanegade?

Jeg er begejstret for ideen om at man som børnefamilie kan hænge ud midt i byen og lade sine unger lege frit. Vi skal derfor medtænke en form for smart indhegning af legepladsen så den både er tryg og samtidig fungerer i bybilledet.

Tænk hvis vi kunne skabe byrum der både indeholder kunst, kultur og leg. Gerne også aktivitetsredskaber for voksne – man kan træne i det fri imens børnene leger lige ved siden af.

Det er godt tænkt, Stefan og far. Tak fordi I delte idéen på Facebook.

Normalt siger man at det ikke er nogen kunst at få en god idé - det er en kunst at realisere den. Denne idé er både god og realiserbar, som jeg ser det, og jeg vil gerne være med til at bringe den videre i ”systemet”.

Der findes puljer der kan finansiere sådanne gode idéer, så det behøver for en gangs skyld ik-ke at være økonomien der er begrænsningen. Lige nu skal vi bare finde det rigtige sted i byen. Mon vi kan finde et hus der er til at betale og trænger til at blive udskiftet med en bæredygtig legeplads til gavn for børn og voksne?

Tænk om vi kan udvikle konceptet så vi samtidig kan etablere legepladser over hele kommunen med hvert sit tema.

Det findes allerede i nabokommunen – lad os komme i gang!

#DitLollandDinFremtid

#VenstreVilVidere

#GørLollandStolt

#StemPåTine


Tine Vinther Clausen